Om os

Kalager Design er opstartet i 2021. Alle produkter er designet og produceret i Danmark – nærmere bestemt i Lemvig i Vestjylland. Tråden er svejset i Holland, og kommer til os på ruller, som vi herefter klipper og bukker til vores produkter inden de bliver sendt til vores maler.

Vi fik idéen til produkterne, da vi synes, at der manglede nogle lidt anderledes produkter på markedet. Vi har tidligere arbejdet med tråd, og derfra kom idéen til at prøve at skabe nogle luftige og grafiske møbler ud af tråd. Det lette udtryk gør, at produkter kan klare noget farve uden at de fylder for meget i et rum. Vi startede ud med at lave små hylder, bakker mv., men hurtigt kom vi i gang med at lave større møbler, da vi har fået flere efterspørgsler på dette. Vores univers er nu et meget farverigt univers af både vitriner, loungemøbler, borde mv., og det er efterhånden kun fantasien der sætter grænserne for, hvilke produkter vi kan lave i tråd. Vi synes, at produkterne passer ind i de fleste hjem, da de er meget stilrene og med det store udvalg af farver kan folk få lige det produkt der passer ind i deres hjem. Alle vores produkter er pulverlakeret, da det gør at produkterne både kan bruges inde så vel som udenfor – det ser vi som en kæmpe fordel.

Vi elsker at arbejde kreativt, og derfor laver vi også en del specialløsninger for både private og erhverv. 

Top